Nyhedsbrev september

Efterårets tendenser og farver!

Jeg har lige været på modemesse i København og fik set den kommende forårs- og sommermode 2012, og det har selvfølgelig ikke så meget med efteråret at gøre – og så alligevel. Farverne fortsætter, bl.a. blå, rosa, brun, den nye brændte røde, grøn, og selvfølgelig basisfarverne sort, hvid, beige og grå.

Men det ny efterårstøj er bare sååååå lækkert, og der er virkelig en forskel, i forhold til sidste vinter

Nr. 1 og efterårets absolutte MUSTHAVE er blazeren!

Hvis du ikke er hoppet med på vognen endnu og har investeret i en figursyet blazer, så er det nu du skal gøre det. DEN ER ET MUST HER TIL EFTERÅR/VINTER. Brug den til klassiske bukser med en skjorte og cardigan under, for at gøre “looket” mindre businesagtigt. Er du mere vovet så sæt et slips og herresko til, og du har det perfekte “gentleman-look” som er meget fremme nu. Prøv også med en feminin skjorte, høje sko og en lang halskæde og du vil blive mere feminin, selvom din blazer og bukser er de samme. Hvis du synes det er for “pænt” så skift bukserne ud med jeans og du tilfører sættet lidt råt.

En blazer er anvendelig til mange ting og inden du køber din, så husk følgende:


  1. Vælg en figursyet jakke, så fremhæves din figur, også selvom du ingen talje har
  2. Har du stor barm, så undgå en dobbeltradet
  3. Køb din blazer i den rigtige størrelse. Lukker du aldrig jakken, så er det måske en str. mindre du skal há, for ellers er den for stor, når du bruger den åben
  4. Den skal passe på skuldrene, dvs. de må IKKE hænge og ærmerne må ikke være for lange

En “klassisk” blazer behøver ikke altid at være sort, prøv den nye blå farve eller en i tweed? Jeg har f.eks. lige investeret i en blå med grå kanter og pink foer. Og den kan sagtens bruges til sort.

De nye farver er virkelig efterårets farver!

Brændt orange og blandet med rød, armygrøn, carry, brun og beige, gylden, bordeaux, terracotta (rødbrun), camel og ej at forglemme, den blå farve.

Dette efterår og vinter er der INGEN undskyldning for at gå i “sort”, for der er så mange dejlige farver på tøjet. Og ved du, at farver påvirker dit humør? Du får mere energi, når du tager farver på, for de gør dig glad :-)

Går du og tumler med et spørgsmål om styling, snit eller pasform, så skriv til mig og jeg besvarer spørgsmålet i næste nyhedsbrev.

Har du brug for vejledning omkring efterårstøjet, så overvej shoppinghjælp. Du får hurtigt tjent dine penge hjem igen på besparede fejlkøb.

 

 

 

 

 

 

På snarligt gensyn

Helle Bille

Unique Style

 

 

 

 

 

 

 

 

Frisørens råd

Har du glat og flat hår, som trænger til at blive “stivet” lidt af, så din frisure holder bedre?

Så investér i en saltvandspray, som du kommer i dit fugtige hår inden du føntørrer det og bagefter føles dit hår meget mere kraftigt. Du behøver heller ikke at bruge så meget stylingsprodukt bagefter, for det holder godt i håret hele dagen. Frisør Ladefoged/Dahl


Makeupartistens råd

Sådan får du læbestiften til at holde! Læg først et lag læbestift på, dernæst tegn dine læber op med en lip liner som har samme farve som din læbestift og dup derefter dine læber med en gennemsigtig pudder. Til sidst tegner du dine læber op med lip liner igen og tager et lag læbestift mere på. Så holder din læbestift hele dagen/aften selvom du spiser, drikker og kysser. Martin Sand, prof. makeupartist

 

Spørgsmål fra læserne

Hvordan skjuler jeg bedst min “topmave”?

1. Køb en “stram ind” top, som holder maven lidt på plads. Flexees laver nogle super og kan bl.a købes i Magasin

2. “Empire”snit i overdele, dvs. skæring lige under brystet, er gode til at skjule maven

3. Undgå vandrette striber og store mønstre i overdele, samt bælte lige på “bulen” for det tiltrækker øjnene

4. Lange kæder og tørklæder flytter også fokus, men sørg for at de ikke stopper på det ømme punkt