Udtalelser:

Style Guide i en modebutik:

Det var med nogen skepsis, jeg med et gavekort i hånden mødte op til en omgang styling hos Helle en grå decemberdag. Gavekortet havde jeg fået i fødselsdagsgave af min mand, der gennem årene har hørt på mine beklagelser over klædeskabets indhold og min manglende evne til at få noget ud af det. Det var jo vældig betænksomt af ham, men jeg må indrømme, jeg i mit stille sind tænkte, at de penge, det kostede, kunne være brugt mere fornuftigt.

Efter lidt mailkorrespondance med Helle blev jeg dog alligevel nysgerrig og begyndte tilmed at glæde mig – lidt. Det blev på alle måder en herlig oplevelse.

Jeg var blevet opfordret til at tage noget med hjemmefra, som jeg gerne ville have hjælp til at få fikset op. Typisk for mig havde jeg købt en smart kjole, som jeg var sikker på at ville bruge meget, men jeg så bare bar og lidt kedelig ud i den, da jeg kom hjem. Den tog jeg med, og sikke en forvandling der skete med kjolen – og mig! Først blev der tilsat et par armbånd, der matchede, dernæst et tørklæde (allerede her skete der noget) og så et langt halssmykke. Sammen med mine lange støvler så jeg pludselig lidt rå ud, men så kom Helle med et par korte – meget lækre og gåvenlige støvler – og nu var jeg med et feminin. Herefter viste hun mig, hvordan jeg kunne bygge videre på mit outfit med en lang cardigan og en smart taske. Nu begyndte jeg at fornemme, hvor lidt der egentlig skal til for at få et stykke tøj til at virke nyt. For som jeg fik banket ind i knolden flere gange: Det er tilbehøret, det kommer an på. Men det var ikke slut med min forvandling endnu. Jeg, der hader prøverum og kampsveder, når jeg står i et, prøvede tøj som aldig før og jeg må tilstå, at det var smaddersjovt! Som det første valgte vi et par sorte bukser med lidt lynlåsdetaljer, og så gik det slag i slag med at bygge en grundgarderobe op. Helle slæbte ting ind til mig, som jeg end ikke ville have overvejet at prøve, hvis jeg selv havde været på indkøb. Flere bluser fandt jeg kedelige, når de hang på bøjlen, men da de kom på mig: Wauuh!! Og sådan var det hele vejen igennem. Hele øvelsen gik ud på at variere over den samme grundgarderobe, tilføje lidt nyt hist og her, bruge tilbehøret i andre sammensætninger o.s.v. Og ikke mindst at overveje, hvad jeg har derhjemme, når jeg handler, i stedet for at købe impulsivt. Efter et par herlige timer var det slut, og jeg gik derfra som en ny kvinde med en selvtillid så høj som Eiffeltårnet. Linda Jensen

Style Guide i en modebutik:

Jeg tog turen fra Ribe til Hørning en dag i september, og skulle møde Helle hos Brun Brun. Kom 5 minutter for tidligt og gik og kiggede lidt, konstaterede hurtigt at der vist ikke var noget for mig. Men så kom Helle: du skal have noget med nogle farver, og så gik hun i gang med at kigge på noget af det tøj jeg havde med. Hun fik det hurtigt mixet med tøj i brune og grønne farver, som jeg aldrig selv ville have valgt. Jeg kunne sagtens se, at det virkeligt var farver, der klæder mig. Bukser med lårlommer og nitter, bukser med hængerøv, råt læderbælte og rå smykker, seje støvler. Ting jeg aldrig ville have kigget efter, er nu blevet noget jeg går i hver dag, og jeg føler mig bare så godt tilpas. Min datter og mine 3 svigerdøtre er vildt misundelige, heldigvis bruger jeg et nr mindre i tøj end dem. Jeg arbejder som dagplejer og kravler meget rundt på gulvet med de små, det er meget hårdt for bukser og strømpebukser, de bliver hurtigt slidt på knæene. Derfor skifter jeg til de smarte bukser, når jeg har fri. Jeg har nu en garderobe, hvor alt mit tøj kan sættes sammen på kryds og tværs, uden at have en hel masse i skabet. Jeg ved hvad jeg mangler, og køber ikke noget som ikke passer til det, jeg har. Det var det jeg gerne ville kunne, og det lærte jeg på 3 timer. Så det har virkeligt været pengene værd, det burde alle, der har svært ved det, prøve. Hilsen Karen Jørgensen

Fed, fed, fed og lærerig aften.

25 kvindelige ingeniører, som var snot forvirret over, hvordan man skal klæde sig i en mande-verden, drog til Bruun-Bruun i Hørning, hvor vi havde arrangeret, at Helle skulle komme og fortælle om Kvalitet, power og udstråling set ud fra en kvindelig ingeniørs synspunkt. Vi står i et evig dilemma hver eneste morgen. Vi må ikke klæde os for udfordrende, og hvad er for udfordrende?, vi kan ikke tage vores nyeste tøj på, for hvad nu hvis vi skal i produktionen i dag og skrue, banke og fræse, og hvad med sko…høje hæle eller sikkerhedssko. Det er bare nogen af de dilemmaer vi står overfor HVER DAG.

Helle tog os stille og rolig med på en rejse, så vi alle forstod det, vi har det jo bedst med tal og to streger under resultatet. Som aften skred frem forstod vi hvordan man hurtig kan skifte stil afhængig af, hvad behovet er den dag. For som hun sagde hvorfor skulle vi ikke kunne klæde os feminint, selvom vi skulle bore og fræse? – vi skulle bare have lidt skiftetøj med. Fx de høje hæle bliver skiftet ud med sikkerhedssko, blazeren bliver skiftet ud med en cardigan, som har det OK med at få olie på sig, og wupti tilbage til høje hæle og blazer igen, når man er tilbage på kontoret. Helle fik det til at lyde enkelt og simpelt, at klæde sig feminint, uanset hvor din arbejdsplads er – et dilemma vi 25 ingeniører har gået og tumlet med i MANGE år. Ligeledes fik hun guidet os igennem de forskellig kropstyper og hvordan man skjuler det man ikke er vild med.

Vi kan varmt anbefale Helle – hun gør det på sin egen måde og får det hele til at lyde simpelt en enkelt – og derved husker man det – ikke kun når man står op om morgen og skal have tøj på, men også når man står ude i en tøjbutik og skal have udvidet garderoben. Birgitte Torben

Garderobetjek:

Jeg er utrolig glad for det garderobetjek, du har lavet hos mig. For det første var det godt at skulle udfylde nogle skemaer inden dit besøg. Det gav mig en større indsigt i, hvad det er, jeg gerne vil med min stil. For det andet er jeg ret imponeret over, hvordan du fik mig til at rydde mere ud i mit garderobeskab. Jeg synes jo nok, jeg havde ryddet en del ud, inden du kom. Men du formåede at skabe et flow, så jeg syntes, det var fint at skille mig af med endnu mere af min garderobe, som jeg ikke brugte. Og nu kan jeg sørme have alt mit tøj i èt skab…:-) Jeg har fået langt mere overblik og synes, at jeg har mere tøj at tage på. Jeg har fået lyst til at bruge mit tøj på nye måder og skifter gerne i forhold til, hvad det er, jeg skal ud til. Førhen var jeg tilbøjelig til at gå i det samme tøj, uanset om jeg skulle i byen, på cafè besøg, ud at handle, på kunstudstilling eller andet. Det var for besværligt at skifte tøj. Nu er det sjovt at klæde mig på alt efter, hvad det er, jeg skal ud til. Jeg har også fået øjnene op for, hvad accessories gør ved udtrykket. Jeg blev også klar over, at jeg havde alt for mange farver og mønstre i mit tøj, så det var svært at mixe på kryds og tværs. Den stil, der er i min garderobe, harmonerer ikke helt med den stil, jeg gerne vil have. Jeg havde brug for noget konkret at holde mig til, og derfor blev jeg rigtig glad, da du sendte mig mit nye Stylecard. Jeg har læst det igennem mange gange og er rigtig glad for de anvisninger, du giver mig. Jeg tror, det bliver nemmere at købe tøj i fremtiden og undgå fejlkøb. Nu kender jeg min stilkerne og retningen på min nye stil. Jeg fornemmer lige nu, at det vil tage længere tid at finde det rigtige stykke tøj, men at jeg så til gengæld vil bruge det, jeg køber, være glad for det og nyde at have det på. Godt at du også anviser butikker, som jeg kan købe mit tøj i. Du er et rart, sødt og imødekommende menneske, som på en fin måde også kan få sagt, hvis noget af det tøj, jeg har i min garderobe ikke er godt til mig. Henriette, Århus

Garderobetjek:

Det var en rigtig god og inspirerende dag for mig. Det har sat en masse gode tanker i gang hos mig. Det har givet mig det første skub til at komme videre og NU skal der ske noget nyt! Tusind tak for det store og flotte arbejde du har lavet til mig i mit Stylecard. Det kan jeg virkelig bruge til noget og jeg har siddet og kigget på alle de ting du har skrevet og tjekket det op på nettet. De er super fede de bukser fra Pieszak, dem må jeg eje. Et Garderobetjek er en super god investering, som man virkelig kan bruge til noget og det er alle pengene værd. Specielt Stylecard’et er helt fantastisk og meget gennemført. Det er rigtig godt at have i hånden bagefter. Heidi, Højbjerg

Garderobetjek:

Jeg vil bare sende dig en hilsen og sige tak for alle dine råd og tips. Jeg var allerede kort efter på jagt gennem alle de forholdsvis billige butikker på strøget efter tørklæder og lange halskæder, der virkede af mere end prisen sagde, og jeg kom hjem med poserne fulde. Efter at have prøvet det sammen med mit eget tøj blev halvdelen byttet igen, og det resterende straks taget i brug – og jeg er overrasket over hvor kanonstor effekt der er i et karryfarvet tørklæde til 89 kr!! I går var jeg ude at bruge for 2.700 kr på tøj og sko, men fik forbløffende meget og noget af det er helt anderledes end det, der allerede hænger i skabet – især gav det utrolig meget at jeg turde spørge pigen i butikken om at hente ting, hun syntes ville matche – jeg forestillede mig at hun var dig. Jeg prøvede alt det nye tøj hjemme sammen med mine egne støvler og cardigans og følte mig som en million og modtog beundrende blikke fra veninder og ikke mindst fra min mand! Da min mor spurgte om jeg havde fået noget ud af dit besøg tog jeg hende med ind til garderobeskabet og viste hende det hele og hun blev meget glad – og ret lun på selv at få en tur, hvilket jeg vil opmuntre hende til! Tak – og de bedste forårshilsner Ditte, Århus C

Garderobetjek:

DE PENGE VAR GODT GIVET UD !
Efter mange års samliv besluttede min kæreste og jeg, at vi skulle giftes , selvom vi har hus og barn skulle den ikke have for lidt. Vi bestilte tid i kirken, inviterede 60 gæster til fest på Varna Palæet, så alt burde være i skønneste orden – der var dog lige det lille minus, at jeg har yderst vanskeligt ved at finde en stil, der klæder mig og min æblefaconagtige skikkelse godt. Dette har, specielt i de senere år, resulteret i nogle store (og dyre) fejlkøb. På trods af min alder ville jeg lige som alle andre brude føle mig smuk og godt tilpas i min brudekjole.
Jeg bestilte derfor Helle Bille til 2 formål. Dels et garderobetjek og dels en stilvejledning til brudekjole. Under Helles besøg viste det sig, at jeg købte alt for stor tøj !!!!  (mindst 2 nr.)  alt for spraglet tøj og skulle undgå flagermusærmer  - meget af dette hang i mit skab, så nu fik jeg da ryddet op og smidt ud. Med Helles skriftlige vejledning (Stylecard) kunne jeg nu gå i Magasin og købe toppe og bluser, der både sidder bedre og klæder mig bedre – super dejligt. Det kræver noget øvelse at se sig selv med nye øjne, men det er sjovt .
Ang. brudekjolen skulle jeg kigge efter A- linjer – knælang – tone i tone i stoffet – m.m.
Da jeg efter nogen eftersøgning fandt en smuk kjole hos Marianne Carøe var Helle med til kjoleprøvningen og den blev godkendt, både hos mig og hos min ” Stylist ” .
Jeg kan kun give Helle Bille mine bedste anbefalinger. Lis fra Højbjerg

Garderobetjek og Makeover:

Som jeg har skrevet i min artikel, så er det ny pige – nyt liv. Så enkelt kan det siges. Helle har virkelig givet mig et helt nyt syn på mig selv og min stil. Jeg har lavet en artikel om hende, og derfor har jeg ikke, som mange andre, selv opsøgt Helle. Men men men men, det gjorde ikke oplevelsen mindre fantastisk, for selv om jeg egentlig som sådan ikke var utilfreds med mig selv, så var der alligevel ting, jeg gerne ville ændre. Jeg er en feminin pige, og kunne godt tænke mig at få et mere råt look. Og jeg skal da lige love for, at Helle sparkede r..                Jeg fik den helt store tur. Først et garderobetjek, så en tur i frisørstolen, hvor jeg blev blondine og fik lagt en sååååå flot make up. Derefter en tur i en masse lækre klude – tøj som jeg aldrig selv havde valgt/købt, hvis ikke det var for tiden med Helle. Hun har virkelig givet mig et andet syn på mig selv, og der er rigtig meget af mit tøj, jeg slet ikke gider gå i mere, fordi hun har fået mine øjne op for, hvad det virkelig er, jeg ser godt ud i, og jeg har høstet en bunke af komplimenter siden. Så jo, en helt igennem fantastisk oplevelse, som kun kan anbefales. Helle kan nogle tricks:-) Camilla Kjærgaard Olesen, Lokalavisen i Århus.

Garderobetjek:

Jeg står ”bare” i undertøj foran en for mig total ukendt pige/stylist/Helle.
Timerne med Helle først her hos mig og senere i thevicshop fløj af sted, jeg har aldrig gjort sådan før og min familie er “rigtig” stolte af mig. Det er jeg faktisk også selv.
Det er en rigtig dejlig oplevelse at blive rusket op i gamle normer og vaner, men også svært når man som jeg er blevet 65.
Havde jeg råd, så konsulterede jeg Helle, hver gang jeg skulle have nyt og jeg under alle jer skønne piger en seance med Helle.
Hun er dejlig behagelig at være sammen med og meget, meget dygtig. Jeg giver gerne både mit navn og adresse, hvis nogen vil spørge hvordan det var.
Lis Schougaard, Them

Garderobetjek:

Tusind tak! Jeg havde det rigtig rigtig godt, da du var gået. Der var så mange ting, der faldt på plads for mig. Faktisk var det også en stor lettelse at lægge alt det tøj væk, som du sagde, havde et forkert snit til mig (hvilket jeg også kunne se, da du sagde det). Det har jo bare fyldt i mit klædeskab, og bremset mig i at købe nyt “for jeg har jo nok tøj derhjemme”.
Så selv om jeg skal øve mig, så synes jeg, jeg har en meget klarere fornemmelse af, hvad jeg skal kigge efter.
Allerede i tirsdags var jeg i et par butikker for at kigge efter en figursyet habitjakke, og begge steder komplimenterede de sammensætningen af mit tøj – det er aldrig sket før, så jeg var bare så glad.
Det eneste jeg er lidt i tvivl om er, hvordan jeg kan se forskel på varme og kolde farver – det, synes jeg, er svært. Men din beskrivelse i stylecardet vil hjælpe mig godt på vej.
Det var en rigtig dejlig oplevelse at have dig på besøg, og jeg har også sagt til min søster, at det er en af de bedste gaver (gavekort) jeg har fået.
Mvh. Pia Nysted, Skanderborg

Garderobetjek:

Tusind tak for en uforglemmelig oplevelse.
2/3 af min garderobe er kasseret fordi det var for stort, forkert farve eller form, så nu er der oceaner af plads i mit garderobeskab. Der er nu plads til de rigtige former og farver. Alt dette, fordi jeg har været til veninde eftermiddag og fået kendskab til stylecoach Helle Bille og der tænkte jeg, at det ville være ret godt for mig, at få gennemgået mit garderobeskab. Efter et vægttab på 10 kg, trængte jeg til af få ny inspiration til tøjvalg, -stil og farver. Helle var på besøg hos mig og gennemgik forskellige stilarter for mig og jeg var da sikker på, at jeg var klassisk, boheme og flere stilarter, men efter gennemgangen blev det hurtigt klart for Helle, at jeg var til den enkle stil. Der blev lavet 3 bunker af tøj – én med det tøj, jeg ikke ville af med, én med det jeg var i tvivl om og én med det, jeg ikke havde brugt i lang tid og det, som jeg var sikker på, at jeg ikke ville få brugt fremover.

Det endte med, at langt det meste af mit tøj havnede i den sidste bunke, så nu har jeg overblik over min garderobe og Helle har lavet en slags tøj-manual med forslag til, hvad der skal være i en grundgarderobe og hvilke mærker, der vil være gode til mig. Jeg er lidt tørklæde freak og rigtig mange af mine utallige tørklæder kommer til sin ret igen ved at sætte dem sammen med det rigtige tøj. Jeg fik også at vide, hvad hun synes, jeg mangler i min garderobe. Allerede dagen efter besøget, var jeg på shopping med mine søstre og der huskede jeg på f.eks. et ganske enkelt råd om at: når du prøver et stykke tøj etc., skal du tænke på, at det skal passe til 3 ting hjemme i dit garderobeskab. Hvis ikke, så skal du nok ikke købe det. Du får min varmeste anbefaling. Mvh. Inge Bohl, Odder

Styleguide:

Hej Helle!
Tak for de “pæne” ord om mit “nye look” . Du skal vide, at jeg er meget glad for, at jeg lod mig overtale af Stine, og jeg har allerede afleveret noget af mit “gamle kluns” i genbrugsen.Jeg trængte til et lille “skub” og kan sagtens se, hvor meget det betyder, at tøjet passer netop til “min figur”.Der er også blevet plads til et par komplimenter hen ad vejen, og jeg ville da være en underlig snegl, hvis jeg ikke “labbede” det hele i mig :-) ).Jeg vil slutte med at sige , at både Stine og jeg havde en super-dag, hvor vi fik en god og professionel behandling af en dygtig STYLECOACH. Mange hilsner fra Ruth Roest, Århus N.

Garderobetjek:

Helle og jeg fandt frem til min type og bedste snit ud fra kropsbygning, egne farver og min stil. Vi gennemgik min garderobe, som bestod af en hel masse tøj  jeg havde haft meget længe og aldrig brugte, og en mindre del jeg var glad for. Det gav mig skubbet til at få ryddet op og “smidt ud” og erkende, at jeg ikke ville komme til at bruge det!
Jeg fik tips til at pifte mit tøj op med tørklæder og andre kombinationsmuligheder.
Efterfølgende har jeg fået et meget bedre overblik over mit tøj. Jeg er blevet bekræftet i min stil og har en større sikkerhed i nye indkøb og sammensætninger.
Jeg kan absolut anbefale et garderobetjek. Det er en professionel og behagelig oplevelse. Anette Bräuner, Højbjerg

Garderobetjek:

Jeg har været super glad for dit besøg, og bruger dine tips og gode råd meget.
Jeg har købt nye cowboybukser – stramme, både lange og et par lige under knæene. Og jeg ser lige pludselig højere og slankere ud. Der er flere, som har kommenteret det positivt, og spurgt om jeg har tabt mig.
Jeg har købt 3 flotte spinning ringe og de er så flotte på mine hænder. Jeg har også købt toppe, som du anbefalede. Jeg går meget med tørklæder nu og det ser bare så godt ud. Jeg har købt 4-5 stykker i forskellige farver. Berit Brogaard, Viby J

Makeover:

En makeover med Helle giver dig et helt nyt og frisk syn på dig selv. En fantastisk intens proces, som undervejs gav mig fornemmelsen af at være kravlet ud af egen krop, og sammen med Helle iagttage en fremmed person. Efterfølgende er jeg blevet mere kritisk i forhold til tøjkøb, og har på den måde undgået impuls- og fejlkøb. Jeg tænker mere i helheder i forhold til beklædning, og har i højere grad fokus på at anvende de rigtige farver og det rette tilbehør, der jo netop afgør, om du giver indtryk af en fed stil. Annette Larsen, Egå

Garderobetjek og shoppingtur:

Stylecoach Helle Bille har hjulpet mig med at rydde op i klædeskabet. Bl.a. var der kjoler, jakker, bukser, skjorter o.a., som ikke har været i brug i flere år, men som på en eller anden måde enten havde en “historie” eller også var købt meget dyrt eller alt for stort. Det er en enorm tilfredsstillelse, at der nu er overblik i klædeskabet.

Jeg har i mange år ikke prøvet tøjet i forretningerne, men bare købt det i den størrelse, som jeg nu troede, at jeg skulle bruge. Helle hjalp også med at sætte mit tøj sammen i kombinationer, som har gjort, at jeg får kommentarer og spørgsmål fra andre, om jeg har købt nyt tøj eller har tabt mig. Men det er kun det “gamle” tøj sat sammen i nye kombinationer.

Efterfølgende manglede jeg et par jeans, nogle toppe og en lille jakke for at gøre min garderobe komplet. Her hjalp Helle mig med at finde det helt rigtige, hvilket jeg er hende dybt taknemlig for. Og det var virkelig en luksus at have sin egen stylecoach med ud at købe nyt tøj, for det, jeg kom hjem med, kan kombineres i utallige variationer.

Det bedste af det hele er, at jeg hver dag føler mig virkelig godt tilpas i det tøj, som jeg har på ligesom, at jeg altid har noget at sætte sammen – uanset om det er til hverdag eller til fest.

Jeg kan stærkt anbefale andre at få lavet et garderobetjek, og det bliver ikke sidste gang, at Helle skal med mig på indkøbstur. Vibeke Stampe, Højbjerg

Personaleaften:

Helle er god til kort og præcist at komme til kernen og skubbe personalet derhen, hvor I gerne vil have dem. Helle tør godt provokere lidt, hvilket virker fint og motiverende på personalegruppen.

En aften med Helle samt personalet kan anbefales på alle måder. Lærerigt, motiverende og belærende. Majken V-L Skjødt

 

VIC_shop_4f